Kattinge, luftfoto fra syd

Lokalhistorie

Hessebjerggaard ligger i lavningen øst for Næbbet.
Næppet er en ås, der ligger fra området lige øst
for Gl. Lejre og helt til området nord for Skuldelev.

De laveste dele af åsen er eroderet så meget, at

den ikke længere fremstår tydeligt. Men når man

færdes i landskabet opleves åsen mange steder.

Bl.a. på stykket mellem Kornerup og Kattinge og i

den vestlige del af Bognæs.

Nebbe Voldsted

Et middelalderligt voldsted, vandmølle, stampe-

værk og cellulosefabrik.


På tangen mellem de nu tørlagte fjordarme ved
Kattinge Vig, blev der i 1300-tallet anlagt en borg,
en adelig hovedgård, Nebbe Slot. Fra Borgen kunne
man kontrolerede trafikken fra Hornsherred over
Bognæs´Færgebro Rev og videre mod Roskilde.


Kattinge Værket ligger på dele af Nebbe Slots
område. Her har der siden 1200-årene været en

vandmølle. På samme sted har vandkraften

drevet et stampeværk, hvor uldne stoffer blev

valket, så det blev tæt og vandafvisende.


I nyere tid har værket været brugt til papirpro-

duktion, hvor tømmer fra Norge blev skibet ind

gennem den snævre Kattinge vig.

Kattinge Værk ejes nu af Københavns Kommune
og drives som bl.a. lejrskole og udflytterbørnehave.

Kattinge

Landsbyen er højt beliggende på Næppet
mellem Store Kattinge Sø og Toftemose.
Landsbyen nævnes i 1290, men er sandsynligvis
opstået allerede i jernalderen, hvilket stednavnet
tyder på.

Kattinge er en forteby. Forten er en åben

plads i bymidten, til tider ned et kær, som fra

gammel tid blev brugt til at drive græssende
dyr i sikkerhed for natten.

Landsbykernen i Kattinge er velbevaret med

spor af gamle vejforløb, gårdenes og husenes

placering, gærder, skel og levende hegn.

Udskiftningen fandt sted i 1786 og 1798.

Den udskiftede landsby med gårde, huse og
gade omkring forten og med gadekær er

velbevaret.

Husmændene i Kattinge fik formentlig ingen

jord og forblev derfor i landsbykernen.

I landsbyens nordlige udkant står den otte-

kantede stub af en gammel vindmølle.

Kattinge Sø er privat ejet, og fiskeriet på søen

er forpagtet ud. Der er anlagt stier langs dele

af søen, og man kan opleve fuglelivet i Kattinge

Sø og Kattinge Vig derfra.





Kornerup

Landsbyejerlauget Kornerup udgør en helhed,
der er prioriteret som særligt bevaringsværdigt
kulturmiljø. Kornerup er en lille landsby med
kirke, en af landets mindste med tårn.
Området omkring byen er meget præget af
vand- og vådområder.

Byen ligger på Næppet og derfor højt i landskabet
med udsigt ned over ådale mod både mod øst og
mod vest. Agerlandet er vigtigt som produktions-
ressource, mens enge, moser, hegn og krat er
mest af historisk betydning. Landsbyen er en
rækkelandsby, og strukturerne fra tiden før udskift-
ningen er tydelige i landskabet i form af gamle
gærder og vejforløb.

Kornerup blev udskiftet i 1803. I landskabet
tegner blokudskiftningen sig i form af udflytter-
gårde, enkelthuse, udskiftningsgærder og nye
vejforløb. Vest for bykernen ligger husmændenes-

jorder.

Øst for bykernen ligger Kornerupgård, som tid-
ligere hørte under Ledreborg. I forbindelse med
lensafløsningsloven i 1919 blev gården afgivet til
staten, og 13 statshusmandsbrug blev udstykket
på jorderne mellem Buesø og Svogerslev sø.


Ved Hesselbjeggaard på Buesøvej 12, er det muligt
at gå ad stien og over marken til Svogerslev Sø.


I Kornerups Ådal ligger Korneruo Sø, Buesø, Svoger-

slev Sø, Lille Kattinge Sø, Store Kattinge Sø, inden

Kornerup å løber ud ved Kattinge Vig i Roskilde Fjord.


Nebbe Voldsted set fra syd



 
Til forsiden
Sitemap - oversigtskort
Udskriv